Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Babysko-børnesko

Der skal gives plads til at foden kan rutsche frem og tilbage i skoen, når barnet går eller bevæger sig. Der skal også være vokseplads til barnets fod og da barnet vokser hurtigt og ofte i ryk, skal skoen tjekkes mindst hver 3. måned. Som en hovedregel siger man, at nyt fodtøj til børn skal købes 1,5 cm længere end foden.

Der findes børnesko med snørrebånd, velcrobånd eller remme og alle er lige gode, det vigtigste er blot, at skoen sidder ordentlig fast på barnets fod. Det er også vigtigt, at skoen ikke klaprer, når barnet går – skoen skal sidde fast uden at stramme.
 

Det er meget vigtigt, at dit barns fødder får lov til at udvikle sig sundt og naturligt

Inden du køber sko til dit barn, skal du derfor gøre dig klart, hvad de skal bruges til:

    Blot holde fødderne varme, når din baby ligger og sidder.
    Beskytte tæerne i kravlestadiet.
    Støtte fødder og ankler, når din baby skal lære at gå.
    Være robuste, slidstærke og komfortable til at lege i.
    Holde kulde og væde ude, så dit barns fødder holdes tørre og varme.

I voksealderen er det af største betydning, at barnets fødder har plads til frit at kunne strække sig ud og bevæge sig, så muskulaturen kan trænes op til at blive smidig og stærk. Husk at dit barns fødder udvikles i hele barndommen, indtil omkring barnets 18. år, hvorfor det er vigtigt at sørge for, at der til enhver tid er plads i skoene til væksten. Skoene må på den anden side heller ikke være alt for store, da de så ikke sidder ordentligt fast på fødderne.

Det er tankevækkende, at de allerfleste børn fødes med sunde fødder, men kun halvdelen af dem bevarer fødderne sunde frem til voksenalderen. Det er forældrenes ansvar, at børnene aldrig går med for små sko.

Børn kan ikke selv mærke, hvis skoene klemmer, og det kan medføre deformiteter på fødderne. Derfor bør du checke dit barns fødder og sko med jævne mellemrum for at konstatere, at størrelsen stadig passer. Fødderne vokser som regel hurtigst i barnets 2. og 3. leveår, hvor de kan vokse op til 3 skonumre på et år. Børnehavebørnenes fødder vokser kun ca. 2 numre om året, og i skolealderen kan det gå lidt langsommere.

Børnesko må ikke være for stive og ufleksible. Barnets fodsåler skal kunne &quotrulle&quot med skoen, når barnet går, og skoen skal kunne bevæge sig med fodens vridninger. Fødderne skal kunne &quotånde&quot gennem materialet, så børnenes fødder ikke bliver våde af sved, når de leger. Ethvert barn bør have mindst 2 par sko at skifte imellem, så dit barn aldrig behøver at få et par fugtige eller våde sko på.

Husk at børnenes fødder vokser både i længden og i bredden. I dag kan man få sko med forskellige bredder, hvilket gør, at du vil være i stand til at finde en sko med perfekt pasform, hvadenten dit barn har smalle eller brede fødder.

Hvis du har et begrænset tøjbudget til dit barn, er skoene et meget dårligt sted at spare. Men uanset hvor gode sko, du køber til dit barn, er det altid en god ide at lade dit barn gå barfodet indimellem og lade fødderne få luft.

Udvalgte varer
Antal produkter 1
Ballerina med skindsål - sølv
Sød ballerina sandal til den lille prinsesse, når hun skal have kjole eller andet fint tøj på. Med skindsåler og rem med velcro, så den sidder fast på den lille fod og samtidigt står godt fast.
238,00214,20DKK