Lager 

Vi har næsten altid alting på lager - skulle vi mod forventning have varer i rest, vil du få en mail fra os med en forventet leveringstid. Hvis du har bestilt "Personlige" ting - dvs. ting med trykt eller broderet navn - er der under normale omstændigheder ca. 5 til 7 arbejdsdage produktionstid med mindre andet er angivet på produktet.

Vær opmærksom på at vi har 2 lagre, og det kan derfor forekomme at ordrer med flere produkter leveres i 2 forsendelser.

Betaling 

Babyshower modtager betaling med kort, MobilePay, bankoverførsel og via EAN faktura. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.
Babyshower krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med TELLER. 

Børnepenge

Som en udvidet service kan du hos Babyshower.dk bestille dine varer og få dem leveret hurtigt, men vente med betale til de næste børnepenge kommer. Du skal blot vælge

betalingsmetoden "Børnepenge-Kredit" og det er meget vigtigt, at du betaler med et gyldigt Dankort eller Visa/Dankort. Servicen koster et mindre gebyr.

Datoerne for børnepenge er: 20. januar - 20. april - 20. juli - 20. oktober. Kommer pengene tidligere pga. weekend eller helligdage, trækkes beløbet på disse datoer.
Dvs. hvis du bestiller varer d. 13 marts - og benytter denne service - så sender vi varerne med det samme men pengene trækkes først d. 20. april.

Har du brugt vores "Børnepenge-Kredit" til at købe for og sender du varer retur, udstedes der er tilgodebevis.

EAN og GLN faktura 

Offentlige virksomheder, institutioner og private virksomheder kan betale med EAN nummer hos Babyshower (elektronisk NemHandels faktura). Ved valg af betaling, skal der blot og tastes EAN nummer og en digital EAN faktura vil blive sendt. Kontaktperson navn skal opgives ved indtastning af adressen.

Når kunder med EAN nummer først har købt en gang hos os, bliver de oprettet i vores system og kan herefter nemt købe via mail, telefon eller webshoppen.

Fragtpriser 

Babyshower tilbyder gratis fragt ved køb for over 499 kr. og ved forsendelse i Danmark. Køber du for under 499 kr. har vi en fast lav fragtpris på: 38 kr. Ved forsendelse til udlandet betales et acontobeløb for fragten – hvis den reelle fragtpris afviger væsentligt fra acontobeløbet, vil du modtage en mail fra os om evt. ekstra indbetaling. 

Kontooverførsel 

Hvis du har valgt kontooverførsel som betalingsmetode vil du pr. mail modtage en bestillingsbekræftelse med alle relevante oplysninger samt Babyshowers kontonummer. Når beløbet er registreret på vores konto afsender vi ordren til dig. Vær opmærksom på, at der kan gå op til 3 bankdage fra din overførsel til beløbet registreres på Babyshowers konto.

Bemærk! Såfremt vi ikke har modtaget din indbetaling indenfor 2 uger, slettes din bestilling automatisk. Medmindre andet er aftalt. 

Levering 

Vi har næsten altid alt på lager og sender ud hver dag. Såfremt der er leveringstid, vil du få en mail vedr. dette.

Babyshower sørger for levering med PostNord, GLS eller anden fragtmand. Bemærk at pakkerne som regel afhentes hos os midt på formiddagen, og ordrer der kommer for sent til dette, vil derfor først blive afsendt dagen efter. Både GLS og PostNord er gode til at levere i løbet af én dag, når det blot er indenrigs i Danmark. PostNord benyttes især til større forsendelser, samt til udlandet og ikke brofaste øer og vi kan derfor ikke levere til døgnbokse.

Større pakker som f.eks. møbler og barnevogne bliver typisk sendt med PostNord eller anden fragtmand. Der skal man være hjemme for at tage imod eller der skal være skrevet på forhånd, hvor pakken må afsættes. Skal ordren gensendes vil der komme endnu et fragtgebyr på forsendelsen.

Pakker under 20 kg. leveres typisk med GLS, og bringes til den nærmeste GLS Pakkeshop, hvis du ikke er hjemme for at tage imod.

Genlevering: er der ingen til at modtage varen og der ikke er aftalt at varen må afsættes et sted, så vil varen blive forsøgt leveret igen efter ny aftale med dig. I så fald betaler du selv for den ekstra fragt til genlevering.

Der er også mulighed for at få pakken afleveret på sit arbejde, det skrives blot i felterne under anden leveringsadresse.

Ønskes varerne leveret en bestemt dato, kan dette skrives i tekstfeltet ved bestillingen.
Bemærk !! Fragtfirmaet har som udgangspunkt kun pligt til at levere til din hoveddør. Hvis du f.eks. bor i en etageejendom - skal du selv sørger for at få det op på din etage. Det har naturligvis kun betydning, såfremt du har købt større ting såsom møbler.

OBS! vælger du at få leveret til en erhvervsadresse, skal der være nogen på adressen til at tage imod pakken - alternativt skal der gives besked til fragtselskabet om hvor på adressen pakken må afsættes. Meromkostninger i forbindelse med at dette ikke overholdes, står du selv for.

Babyshower kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos fragtselskabet. I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender Babyshower naturligvis en ny leverance uden beregning.

- Særafhentning: det er muligt efter aftale at afhente varer direkte fra vores lager, og derved slippe for fragtomkostningerne. Møbler og især større ting findes på vores lager i Aabenraa, mens mindre ting findes på lageret i Frederiksværk.

- Færøerne, Grønland og udlandet: Vi leverer til hele verden, men fragtomkostningerne vil som regel være højere. Hvis det efter din bestilling viser sig at det indbetalte fragtbeløb ikke er tilstrækkeligt, vil du modtage en email om ekstra indbetaling. Vi vælger så vidt muligt den billigste fragtmetode, medmindre du har angivet specielle ønsker mht. fragten. Hvis du synes at det derved bliver for dyrt i fragt, kan du naturligvis vælge at annullere ordren.

Ved større forsendelser til Grønland benytter vi Royal Arctic Line (RAL), og betalingen til RAL er inkluderet i det opkrævede fragtbeløb. Du vil altså ikke efterfølgende modtage en særskilt faktura fra RAL.

Grønland og lande udenfor EU er moms fritaget og momsen bliver automatisk trukket fra, når du går til betaling og vælger Grønland eller bopæl uden for EU. Vi gør meget for at være en miljøvenlig webshop. Så i det omfang det kan lade sig gøre, genbruger vi papkasser, emballage, poser og fyld fra vores leverandører. Så du kan altså godt opleve at få en papkasse med vores leverandørers firmalogo eller tape på.

Reklamationsret 

Babyshower yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke almindelig slitage, fejl, eller skader der er direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Babyshower indenfor 14 dage. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Babyshower returneringsomkostninger i rimeligt omfang, dog kun hvis returneringen sker efter forudgående aftale med Babyshower. Fejl som er opstået fordi du har opgivet forkerte oplysninger til en bog eller til andre personlige gaver dækkes ikke af Babyshower. Ved køb af specialfremstillede eller tilpassede varer bortfalder fortrydelsesretten. Medmindre varen har mangler eller er defekt. 

Fragtskader 

Når pakken ankommer er det vigtigt at du, INDEN du kvitterer for modtagelsen, undersøger om emballagen er beskadiget. Hvis den er det, skal du på din kvittering angive hvad der er galt, f.eks. "hul i emballagen" eller lignende. Hvis du undlader dette, kan transportselskabet frasige sig ethvert ansvar for transportskaden. Babyshower skal staks have besked om dette inden for 2 hverdage.

Desuden er det vigtigt, at du sørger for at gemme emballagen indtil du er sikker på, at varen ikke er beskadiget. Tag gerne et foto af emballagen, hvis den ser beskadiget ud, inden du pakker varen ud. 

Originalemballage 

Send varen tilbage i ubrudt originalemballage når du returnerer. Emballagen er unik for varen og er forsynet med billeder/tekster/brugsanvisninger der tydeliggør varens funktion, samt beskytter ømtålelige varer som f.eks. elektroniske apparater. 

Bytning af varer 

Udfyld den vedlagte returseddel og send varen retur. Når vi har modtaget varen, sender vi dig en værdikode som du kan bruge til at foretage nyt køb. Dette er ganske let - en vejledning medsendes i emailen. 

Reklamation og varereturnering 

Du kan kun returnere dine varer efter levering. Det betyder, at når du har trykket på knappen ”Gennemfør Ordren” kan du ikke annullere dit køb.
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til Babyshower på tlf. 71990101 eller på Email: info@babyshower.dk - IKKE til logistik mailen!

Varereturnering skal foregå til en af vores to lageradresser:
Møbler, madrasser og andre store ting: Lundsbjerg Industrivej 45B, 6200 Aabenraa
Alle øvrige ting: Industrivej 1A, 3300 Frederiksværk
Er du i tvivl, så kontakt os på info@babyshower.dk / tlf. 71990101

Bemærk! vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling. Har du købt med "Børnepenge" og sender varer retur, udstedes der et tilgodebevis.

Refusion 

I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og Babyshower har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform.

Fortrydelsesret 

Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du altså inden 14 dage give Babyshower skriftlig besked om dette, og derefter har du endnu 14 dage til at sende varen retur. Du er selv ansvarlig for at arrangere og betale returfragten, og det er også dig som afsender, der er ansvarlig for at varen når helskindet tilbage til Babyshower. Varer hentet i vores butik/lager i Frederiksværk kan byttes eller der gives et tilgodebevis. Når vi har modtaget varen retur og godkendt den, refunderer vi købsprisen til din konto indenfor ganske få dage, dog inden for en frist på 14 dage.

Når du godkender et Viabill lån, giver Viabill dig 14 dages fortrydelsesret, fra den dag du har godkendt lånet. Sender du derfor varer retur efter de 14 dage, kan Babyshower derfor ikke refundere dig beløbet, men du får i stedet for et værdibevis, du kan handle for.

Når varen kommer retur forventer vi at den er som ny, dvs. i væsentlig samme stand som da vi afsendte den. Er den ikke det, hæfter du selv for værdiforringelsen - vi vurderer hvilken nedsat pris varen efter al sandsynlighed kan gensælges for, og det er dette beløb du vil få refunderet. Generelt er det OK at du undersøger varen på samme måde som du ville gøre i en fysisk butik, herunder f.eks. prøve om tøjet passer. Men hvis varen har været i brug mere end dette, vil vi ikke kunne sælge den igen, da vi ikke sælger brugte varer - varen har derfor ingen værdi for Babyshower længere, og du vil derfor ikke få penge retur.

Visse varer er ikke omfattet af fortrydelsesretten. Det gælder f.eks.:

- Bestillingskøb og varer der er fremstillet specielt, såsom personlige ting med navn, herunder også gavekort
- Forseglede varer, såsom fødekar og liner, hvor forseglingen er brudt
- Varer, hvor emballagen er manglende eller ødelagt, og hvor denne er en forudsætning for at kunne gensælge varen.

Under alle omstændigheder skal du ikke returnere varer uden at have været i kontakt med Babyshower først.

For praktiske detaljer - se punktet ''Reklamation og varereturnering''.

Øvrige forhold 

Der tages forbehold for indtastningsfejl og udsolgte varer. Produktfotos er vejledende, da farver kan afvige fra varens faktiske udseende. 

Personlige oplysninger 

Ingen personlige oplysninger der registreres på Babyshower, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis, og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos Babyshower.

I forbindelse med evt. elektronisk betaling bruges en sikker krypteret metode gennem Webshopsystemet. Det er godkendt udbyder med godkendelse fra E-mærket.

Shopsystemet anvender såkaldte cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. En cookie er blot betegnelsen for en fil som gemmes på din egen PC. Det er desuden muligt at bede systemet gemme egne adresseoplysninger til næste besøg . Ønsker man på et senere tidspunkt at slette disse informationer, kan dette ske via browserindstillingerne. I Internet Explorer sker det eksempelvis via menuen "Funktioner" og menupunktet "Internetindstillinger".

Under et køb udbeder vi os navn, adresse, telefonnummer og emailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form, og gemmes i 5 år. Selve "kontrakten" (købsaftalen) lagres ikke hos Babyshower på en måde, så du senere kan logge dig ind og se/ændre status.

Desuden registrerer vi IP-adressen hvorfra evt. køb foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning. Alle falske bestillinger politianmeldes!

Man kan desuden valgfrit få sin emailadresse optaget på en mailingliste hos Babyshower, således at man løbende modtager nyheder og anden information fra Babyshower. Denne service kan til enhver tid tilmeldes og frameldes som man ønsker.

Jvf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger og på baggrund af evt. indsigelser foretager vi sletning i det omfang det ønskes.

Klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@babyshower.dk